Antistoffer og immunisering i graviditeten
Fosteret kan sammenlignes med et fremmedlegeme i din krop, og det kan få dit immunforsvar til at danne antistoffer mod fosteret. Dette kaldes immunisering. Her kan du læse om forebyggelse og behandling af immunisering.
Hvad er immunisering?
Immunisering betyder, at moderens immunsystem danner antistoffer mod fosteret. Det mest kendte eksempel er Rhesus-immunisering, men der findes talrige andre.
Fosteret kan sammenlignes med et fremmedlegeme i moderens krop. Så længe moder og foster ikke udveksler celler, dannes der ikke antistoffer. Ved fødsler, aborter samt indgreb som for eksempel moderkageprøver eller fostervandsprøver kan fosterblodceller komme over i moderens blodcirkulation. Dette sker også i nogen grad inden fødslen ved normale graviditeter. Hvis barnets blodceller er anderledes end moderens, vil hun danne antistoffer.
Ved Rhesus-immunisering er barnets blodtype Rhesus positiv og moderens Rhesus negativ. En barnefader, som er Rhesus positiv, får imidlertid ikke altid Rhesus positive børn, hvilket forklares nedenfor i afsnittet 'Rhesus genetik'.
Alle gravide får kontrolleret blodprøver med henblik på at vurdere dannelse af antistof. Disse prøver tages ved første lægebesøg og igen i uge 35.
Immunisering i andre blodtypesystemer
Immunisering kan forekomme inden for mange andre blodtypesystemer, men den mest alvorlige skyldes Rhesus-antistof. Alvorlige immuniseringer i blodtypesystemerne ABO, Kell, Duffy og Kidd ses, men de er sjældne. Andre blodtypesystemer er ekstremt sjældent årsag til svær sygdom hos barnet.
Hvorfor er det farligt?
Når moderen danner antistoffer, er det for at nedkæmpe de fremmede celler fra barnet. Fosterblod i moderens cirkulation bliver da også hurtigt fjernet. Imidlertid kan antistofferne, som moderen producerer, passere over til barnet. Her vil de betyde ødelæggelse og kortere levetid af barnets blodceller. Resultatet er blodmangel hos fosteret.
Svær blodmangel vil belaste fosterhjertet, og der kan træde væske ud i kroppens væv også kaldet ødem eller hydrops. Der kan således ses væske blandt andet i barnets lunger og hjertesæk.
Hvad kan man gøre?
Det vigtigste er forebyggelse. I Danmark og i vestlige lande gives anti-D-immunglobulin til kvinder, der er Rhesus negative ved abort og fødsel. Herhjemme afventer man bestemmelse af barnets blodtype, fordi anti-D er unødvendigt, hvis barnet er Rhesus negativt.
Immunoglobulin er selv et antistof og virker ved at neutralisere fosterets celler i moderens blod. Ved at give immunglobulin hindres således aktivering af moderens eget immunsystem. For at have den tilsigtede effekt skal anti-D gives snarest efter fødsel eller abort og ikke senere end 48 timer efter.
Man behandler ikke rutinemæssigt med immunoglobulin ved immunisering med andre blodtyper end Rhesus.
Hvis moderen allerede er immuniseret
Har moderen dannet antistoffer i en tidligere graviditet, aktiveres hendes immunsystem hurtigere og kraftigere, hvis hun udsættes for antistof (for eksempel Rhesus) i den næste graviditet. Det er forklaringen på, at man sjældent ser alvorlig immunisering hos en førstegangsgravid.
Det er ikke muligt at forhindre dannelse af antistoffer, når immunsystemet allerede er aktiveret. Man vil derfor kontrollere en gravid med gentagne blodprøver for at følge antistofmængden. Stiger antistofmængden (kaldet titeren) kraftigt, vil man stile efter at sætte fødslen i gang.
Er det meget tidligt i graviditeten for eksempel inden uge 28, må man vurdere risikoen ved at vente til fosteret er vokset lidt mere. Dette gøres blandt andet ved en ultralydsscanning.
Er barnet påvirket og har blodmangel, kan man give blodtransfusion inden fødslen, hvilket vil sige til barnet inde i livmoderen. Dette har vist sig at have god effekt og kan redde barnets liv.
Skades barnet?
Svær immunisering med efterfølgende blodmangel er alvorligt og kan medføre fosterdød. Det antages at længere tids blodmangel også kan betyde påvirkning af centralnervesystemet, det vil sige give hjerneskader.
Fødes barnet med lav blodprocent på grund af immunisering, skal det overflyttes til en specialafdeling, hvor man kan udføre udskiftningstransfusion. Dette betyder, at man udskifter barnets blod, som er påvirket af moderens antistoffer, med normalt blod. Barnets nye blodceller lever dermed længere, og barnet kan herefter som regel holde blodprocenten oppe.
Rhesus genetik
En Rhesus negativ person har generne rr, der bestemmer Rhesustypen. En Rhesus positiv har enten generne Rr eller RR. Rhesustypen er dominant arvelig. Faderen kan altså give et r eller et R, hvis han er Rr, men kun et R, hvis han er RR. I sidstnævnte situation vil det ventede barn altid blive Rhesus positiv, og der er risiko for immunisering. Er han Rr kan det kommende barn være Rhesus negativ, og i så fald sker der ingen immunisering. Barnefaderen bør derfor undersøges, hvis der tidligere har været problemer med Rhesusimmunisering.
For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at der findes andre undergrupper i Rhesussystemet, som også kan medføre immunisering.
Læs også...
Ultralydsundersøgelser af gravide
Graviditet uden for livmoderen
Infektionssygdomme under graviditeten
Svangerskabsforgiftning (præeklampsi)
Sukkersyge og graviditet (Gestationel diabetes)
Kromosomafvigelser i graviditeten
0 kommentarer
Kommentér
Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.

10 seneste indlæg i mødregrupperne
| Tid: | Emne: | Mødregruppe: |
|---|---|---|
| 15:00 | God jordemorblog der blogger om alt i gravidi... | Oktober 2012 |
| 14:53 | God jordemorblog :-) | November 2012 |
| 14:49 | God jordemorblog:-) | December 2012 |
| 14:12 | rettelse | December 2012 |
| 14:08 | Jalousien brager derud af! | December 2012 |
| 13:58 | Tillykke til jer. :-) | Maj 2012 |
| 13:43 | Stort tillykke til jer alle | Maj 2012 |
| 12:08 | hvad var det du syntes at du kunde se? | Oktober 2012 |
| 11:13 | zoneterapi | Marts 2012 |
| 11:11 | Så blev det endelig vores tur | Maj 2012 |
10 seneste indlæg i debatterne
| Tid: | Emne: | Skrevet i: |
|---|---|---|
| 14:18 | Jalousien brager derud af! | Graviditet |
| 13:24 | Åh, suk hvor jeg føler med | Ordet er frit |
| 10:25 | Afhentningshelvede! Til jer der har mere end ... | Ordet er frit |
| 09:33 | Igor, mor_81 og i andre - TILLYKKE | Graviditet |
| 09:24 | Hejsa. Holder du øje med, | Snart gravid |
| 08:40 | Ja, som Trine skriver, har | Børn 0-1 år |
| 07:39 | Først hvor ofte pumper | Børn 0-1 år |
| 03:07 | Mon der snart sker noget? | Snart gravid |
| 18:01 | ;) | Graviditet |
| 16:46 | må jeg gå i saunagus? | Gravid og ung |
10 seneste blogindlæg
| Dato: | Titel: | Kommentarer: |
|---|---|---|
| 18/5 | Nu bliver jeg sgu snart vred! | 0 |
| 18/5 | Ved jeg ikke er alene, men hold da k... hvor ... | 1 |
| 17/5 | Forsinket morsdag.... | 4 |
| 17/5 | At blive enlig Far | 0 |
| 17/5 | Futuristic Solutions in the Industry | 0 |
| 16/5 | Lettelse | 5 |
| 16/5 | 2. dag... | 6 |
| 16/5 | Øv, jeg har glemt hvad jeg ville sige | 2 |
| 16/5 | Det er uhøfligt.... | 4 |
| 15/5 | Hverdag...- og status med pics | 4 |
10 seneste køb/salg annoncer
| Dato: | Titel: | Pris: |
|---|---|---|
| 18/5 | Drengetøj str. 68 billigt til salg :) | 200 kr. |
| 10/5 | profylac | 0 kr. |
| 29/4 | Brio Primo Autostol inkl. ISOfix base | 800 kr. |
| 26/4 | Second hand Spar op til 75% på mærker | 0 kr. |
| 26/4 | Samlet pakke tøj 350 kr. | 350 kr. |
| 22/4 | Tremmeseng | 600 kr. |
| 10/4 | halvhøj seng | 1.000 kr. |
| 10/4 | 3 hjulet voksecykel. | 600 kr. |
| 10/4 | Tremmeseng. | 300 kr. |
| 4/4 | Fastvikle sælges | 800 kr. |

Seneste fra brevkassen

Jordemoder Hej HelleJeg er 14+2 og bukkede mig i går meget sammen over et lø...

Familierådgiver Hejsa Gitte.Jeg har en skøn søn på 3½. Han har faktisk altid været en ...

Sundhedsplejerske Kære CharlotteVores 4-årige søn har i snart en måned haft problem...
Genveje
Kosttilskud til baby og barn Beregn din termin Gravid: "Må jeg?" Førstehjælp for børn Amning Når barnet er sygt Søvn Alt om Børn fra A-Z Motorisk udvikling Stamceller Hvilken uge er du i? Fødsel Kost under graviditeten Legekammerater Sex efter fødslen Fertilitetsbehandling Motion med mave på Babymos Kræsne børn Trodsalder Modermælkserstatning Babypleje Søskendejalousi Pleje til parforholdet Graviditet
Pift din profil op!
Uanset om du er ny på Alt om Børn - eller været medlem længe, så er det aldrig for sent at pifte sin profil op!
Er du i tvivl om hvordan du tilmelder dig tidslinjen - så du kan følge dit barns udvikling måned for måned, eller generelt bare gerne vil blive lidt klogere på hvordan du navigerer rundt på sitet, så se vores videoer og få gode tips til hvordan!











