Fosteret kan sammenlignes med et fremmedlegeme i din krop, og det kan få dit immunforsvar til at danne antistoffer mod fosteret. Dette kaldes immunisering. Her kan du læse om forebyggelse og behandling af immunisering.

Original forfatter Charlotte Floridon, ph.d. i gynækologi og obstetrik
Seneste opdateret 1. Februar 2006

Hvad er immunisering?

Immunisering betyder, at moderens immunsystem danner antistoffer mod fosteret. Det mest kendte eksempel er Rhesus-immunisering, men der findes talrige andre.

Fosteret kan sammenlignes med et fremmedlegeme i moderens krop. Så længe moder og foster ikke udveksler celler, dannes der ikke antistoffer. Ved fødsler, aborter samt indgreb som for eksempel moderkageprøver eller fostervandsprøver kan fosterblodceller komme over i moderens blodcirkulation. Dette sker også i nogen grad inden fødslen ved normale graviditeter. Hvis barnets blodceller er anderledes end moderens, vil hun danne antistoffer.

Ved Rhesus-immunisering er barnets blodtype Rhesus positiv og moderens Rhesus negativ. En barnefader, som er Rhesus positiv, får imidlertid ikke altid Rhesus positive børn, hvilket forklares nedenfor i afsnittet 'Rhesus genetik'.

Alle gravide får kontrolleret blodprøver med henblik på at vurdere dannelse af antistof. Disse prøver tages ved første lægebesøg og igen i uge 35.

Immunisering i andre blodtypesystemer

Immunisering kan forekomme inden for mange andre blodtypesystemer, men den mest alvorlige skyldes Rhesus-antistof. Alvorlige immuniseringer i blodtypesystemerne ABO, Kell, Duffy og Kidd ses, men de er sjældne. Andre blodtypesystemer er ekstremt sjældent årsag til svær sygdom hos barnet.

Hvorfor er det farligt?

Når moderen danner antistoffer, er det for at nedkæmpe de fremmede celler fra barnet. Fosterblod i moderens cirkulation bliver da også hurtigt fjernet. Imidlertid kan antistofferne, som moderen producerer, passere over til barnet. Her vil de betyde ødelæggelse og kortere levetid af barnets blodceller. Resultatet er blodmangel hos fosteret.

Svær blodmangel vil belaste fosterhjertet, og der kan træde væske ud i kroppens væv også kaldet ødem eller hydrops. Der kan således ses væske blandt andet i barnets lunger og hjertesæk.

Hvad kan man gøre?

Det vigtigste er forebyggelse. I Danmark og i vestlige lande gives anti-D-immunglobulin til kvinder, der er Rhesus negative ved abort og fødsel. Herhjemme afventer man bestemmelse af barnets blodtype, fordi anti-D er unødvendigt, hvis barnet er Rhesus negativt.

Immunoglobulin er selv et antistof og virker ved at neutralisere fosterets celler i moderens blod. Ved at give immunglobulin hindres således aktivering af moderens eget immunsystem. For at have den tilsigtede effekt skal anti-D gives snarest efter fødsel eller abort og ikke senere end 48 timer efter.

Man behandler ikke rutinemæssigt med immunoglobulin ved immunisering med andre blodtyper end Rhesus.

Hvis moderen allerede er immuniseret

Har moderen dannet antistoffer i en tidligere graviditet, aktiveres hendes immunsystem hurtigere og kraftigere, hvis hun udsættes for antistof (for eksempel Rhesus) i den næste graviditet. Det er forklaringen på, at man sjældent ser alvorlig immunisering hos en førstegangsgravid.

Det er ikke muligt at forhindre dannelse af antistoffer, når immunsystemet allerede er aktiveret. Man vil derfor kontrollere en gravid med gentagne blodprøver for at følge antistofmængden. Stiger antistofmængden (kaldet titeren) kraftigt, vil man stile efter at sætte fødslen i gang.

Er det meget tidligt i graviditeten for eksempel inden uge 28, må man vurdere risikoen ved at vente til fosteret er vokset lidt mere. Dette gøres blandt andet ved en ultralydsscanning.

Er barnet påvirket og har blodmangel, kan man give blodtransfusion inden fødslen, hvilket vil sige til barnet inde i livmoderen. Dette har vist sig at have god effekt og kan redde barnets liv.

Skades barnet?

Svær immunisering med efterfølgende blodmangel er alvorligt og kan medføre fosterdød. Det antages at længere tids blodmangel også kan betyde påvirkning af centralnervesystemet, det vil sige give hjerneskader.

Fødes barnet med lav blodprocent på grund af immunisering, skal det overflyttes til en specialafdeling, hvor man kan udføre udskiftningstransfusion. Dette betyder, at man udskifter barnets blod, som er påvirket af moderens antistoffer, med normalt blod. Barnets nye blodceller lever dermed længere, og barnet kan herefter som regel holde blodprocenten oppe.

Rhesus genetik

En Rhesus negativ person har generne rr, der bestemmer Rhesustypen. En Rhesus positiv har enten generne Rr eller RR. Rhesustypen er dominant arvelig. Faderen kan altså give et r eller et R, hvis han er Rr, men kun et R, hvis han er RR. I sidstnævnte situation vil det ventede barn altid blive Rhesus positiv, og der er risiko for immunisering. Er han Rr kan det kommende barn være Rhesus negativ, og i så fald sker der ingen immunisering. Barnefaderen bør derfor undersøges, hvis der tidligere har været problemer med Rhesusimmunisering.

For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at der findes andre undergrupper i Rhesussystemet, som også kan medføre immunisering.

Læs også...
Ultralydsundersøgelser af gravide
Graviditet uden for livmoderen
Infektionssygdomme under graviditeten
Svangerskabsforgiftning (præeklampsi)
Sukkersyge og graviditet (Gestationel diabetes)
Kromosomafvigelser i graviditeten

Del med andre

0 kommentarer