Amning eller modermælks-erstatning?

Ligegyldigt om du giver dit barn bryst eller flaske, er det vigtigt med øjenkontakt og en lille sludder under madningen. Her får du de praktiske detaljer vedrørende amning samt opvarmning og brug af flaske.

Opdateret af:
Jane Lyngs
Sundhedsplejerske

Baseret på originaltekst af:

Hvad er bedst for barnet?

Amning er uden sammenligning bedst for det nyfødte barn.

Der findes kvinder, som ikke ønsker at amme af forskellige grunde. Hvis du har det sådan, er det en god idé at tale med din jordemoder eller din kommende sundhedsplejerske om det for at finde ud af, om de betænkeligheder du har, måske er uden grund.

Der findes også enkelte kvinder, der ikke kan amme. Det er ofte legemlige årsager, der gør sig gældende. For eksempel kan kvinder, der har fået foretaget brystoperationer have vanskeligt ved at amme. Det er dog ikke sikkert, at det er udelukket, idet der i dag findes så mange hjælpemidler. Tal med din egen læge, jordemoder eller sundhedsplejerske om det.

Du har ret til at vælge det, du synes, der er bedst for dig og dit barn. Derfor en indtrængende opfordring til at søge flest mulige informationer og oplysninger, så du kan træffe dit valg på det rigtige grundlag.

Hvorfor er det godt at amme?

Det er godt at amme, fordi amning er den bedste ernæring for det spæde barn. Derudover er amning så meget mere end blot mad for barnet.

Den naturlige måde at ernære sit barn på

Amningen er den naturlige måde at ernære sit spædbarn på. Naturen har skabt den geniale løsning, at mælken er lige ved hånden, har den rette temperatur og sammensætning. Derudover skaber du en tæt kontakt med dit barn ved at amme.

Ved amningen har du helt naturligt den vigtige hud- til-hud kontakt med barnet, samtidig med at det lytter intenst til dit hjerteslag, åndedræt og din velkendte og beroligende stemme.

Beskyttelse mod infektioner

Med modermælken giver du barnet beskyttelse mod infektioner de første levemåneder, idet modermælken indeholder vigtige antistoffer fra moderen. Det vil sige, at barnet for eksempel ikke så let bliver forkølet.

Mindre risiko for allergi

Hvis der er allergi i din eller din partners familie, får amningen endnu en vigtig funktion. Modermælken er nemlig meget sjældent årsag til allergi, og ved udelukkende at lade barnet amme i mindst fire til seks måneder, og delvis amning fra seks til tolv måneder, bliver det ikke udsat for fremmede  mælkeallergener.

Med andre ord - hvis du ammer, kan du vente med at give barnet andre fødevarer, som der er større risiko for, at det udvikler allergi overfor.

Den rigtige sammensætning

Modermælken er rigtigt sammensat for et spædbarn. Der er lige de næringsstoffer, som dit barn har brug for i de rigtige mængder. Det betyder, at dit barn ikke får for eksempel forstoppelse.

Praktisk og godt for kontakten

Det er let at amme forstået på den måde, at det er utrolig praktisk. Du skal ikke lave mælkeblandinger, du skal ikke rense flasker, du skal ikke bruge penge på modermælkserstatning, og du behøver ikke bekymre dig om mælkens temperatur eller blanding. Mælken er lige ved hånden, også om natten. Det er let og det er praktisk. Det er godt for barnet, og det er godt for din kontakt med barnet.

At amme er, udover at være et måltid for barnet, også en hyggestund for både dig og dit barn. Nyd stunderne, og vær bevidst om den unikke kontaktmulighed I har, ved at tale med barnet, holde det tæt ind til dig så det kan mærke din hud, høre dit åndedrag og hjerteslag samt ved at have øjenkontakt med det.

Ingen modermælkserstatning hvis du vil amme

Ønsker man at amme sit barn, skal man ikke begynde at introducere modermælkserstatning, idet der er stor risiko for, at amningen bliver reduceret og helt ophører i løbet af blot to uger. Modermælkserstatningen kan meget let komme til helt at erstatte amningen, fordi barnet hurtigt opdager, at det er nemmere at få mælken ud af flasken. Derfor vil barnet ofte afvise brystet, hvor det så at sige skal arbejde hårdt for føden.

En væsentlig forskel på at die og sutte fra en flaske er, at ved brystet styrer barnet hundrede procent mælkeflowet, hvorimod det ikke på samme måde har kontrol over mælkeflowet fra flasken.

Hvis barnet skal have modermælkserstatning er det en god idé at lave en lille smule mere modermælkserstatning, end barnet normalt spiser, således at det rent faktisk får mulighed for at sige tak for mad - og altså levner. Man skal aldrig presse et barn til at tømme flasken, men acceptere når det siger tak for mad.

Hvilken slags modermælkserstatning er bedst?

Der er mange slags modermælkserstatninger i handlen i dag. Undersøgelser viser, at der ernæringsmæssigt ikke er den store forskel på indholdet. Hvis du ikke kan eller vil amme dit barn, behøver du ikke bekymre dig om det ernæringsmæssige. Det er i orden.

Nogle af disse modermælkserstatninger er lavet med særligt henblik på børn, der er disponeret for allergi. Er dit barn det, skal det have et produkt med højt hydrolyseret protein i de første fire måneder af dets liv. Efter de første fire levemåneder er anbefalingerne de samme som til alle andre spædbørn, der ikke ammes.

Pulveret skal passe til barnets alder

Du skal være opmærksom på, at du skal købe det pulver, der passer til dit barns alder.

Hvordan pulveret skal blandes fremgår af emballagen på det enkelte produkt. Det er vigtigt at følge instruktionen nøje. Hvis blandingen er for stærk eller svag, kan barnet blive sygt, underernæret eller forstoppet. Brug de måleskeer, der følger med pakningerne. Èn skefuld er en strøget ske.

God hygiejne er vigtigt

Hvis du bruger modermælkserstatning, er det vigtigt, at du holder en god hygiejne:

  • Flasken rengøres ved at skylle den i koldt vand, og derefter vaskes med en flaskerenser, opvaskemiddel og varmt vand
  • Flaskens sut gnides ind- og udvendigt med groft køkkensalt for at rengøre den for mælkerester
  • Både sutter og flasker skylles grundigt og  koges  i 5 minutter.
  • Når du blander modermælkserstatningen, skal du altid bruge vand, der med sikkerhed har kogt ved 100 grader. Følg anvisnigen på dåsen vedr. vandets temperatur ved blanding.
  • Indtil barnet er 2 måneder gammelt, er det bedst at tilberede en flaske ad gangen. Du kan godt koge vandet på forhånd og opbevare det i køleskabet. Før pulveret blandes i, opvarmes vandet til den temperatur, der står på dåsen.
  • Når barnet er over 2 måneder gammel, kan du tilberede flasker til et døgn ad gangen. Tilberedte flasker opbevares i køleskab. Flaskerne opvarmes i mikrobølgeovn eller vandbad til 37 grader, inden det serveres for barnet.

Mælkeblandingen må ikke opbevares på termokande

Mælkeblandinger må aldrig opbevares mere end ét døgn. Hvis barnet ikke drikker alt i flasken, skal resten hældes ud. Mælkerester, der har stået længe (mere end en time) ved stuetemperatur, skal kasseres. At hælde færdigblandet mælkeblanding på termokande for at opbevare den, er ikke nogen god idé. Mælkeblandingen er da cirka 37 grader varm, og det er netop ved den temperatur, at bakterier formerer sig bedst. Barnet risikerer dermed at få en maveinfektion.

Hvis du gerne vil anvende termokanden, kan du bruge den til at opbevare kogende vand i og så have modermælkserstatningen afmålt og parat i sutteflasken og blot blande det sammen lige før brug.

Mælkeblandingens temperatur skal være 37 grader

Mælkeblandingens temperatur skal være cirka 37 grader. Det kan du lettest undersøge ved at dryppe et par dråber mælk ud på din håndryg, eller undersiden af din underarm. Mælken skal hverken føles kold eller varm.

Hvis du er usikker, kan du bruge et termometer. Hvis du varmer sutteflaskerne i mikroovnen, skal du være opmærksom på, at mælken inde midt i flasken er meget varmere, end den er yderst. Ryst sutteflasken godt før brug, og kontroller altid temperaturen, så barnet ikke brænder sig.

Nærhed og kontakt

Et barn, der får sutteflaske, har ligesom børn, der bliver ammet, også brug for nærhed og kontakt. Tag derfor altid dit barn op, og hold om det, mens du giver flaske. Giv barnet flasken i let oprejst stilling, og efterlign bedst muligt den tætte kontakt, man får, når man ammer. Barnet må ikke ligge ned og sutte fra sutteflasken. Hold øjenkontakt og helst også hudkontakt, mens du pludrer med det. Hvis du lader barnet få sin sutteflaske alene i vuggen, går det glip af kontakten, nærheden og berøringen, som er mindst lige så vigtig næring for barnets trivsel og udvikling, som maden er for barnets vækst.

0
Din bedømmelse: Ingen


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


9 kommentarer

Mutti5

21/05/10 - 08:46

Igen en artikel der giver flaskemødre dårlig samvittighed. Hele den første del handler om, at amning er bedst. Det er vi nok enige i....hvis det fungerer og man ikke konstant bliver punket oven i hovedet af jordemødre, sundhedsplejersker og andre. Jeg er så træt af ammesnak, selv på mme pakken står der,at modermælk er det bedste for barnet....man har nok forholdt sig til det, når nu man har købt pakken ikk?! Åndssvagt at skrive det på en pakke mme...

I øvrigt kan børn der ammer også få maveproblemer, både forstoppelse og lede mavekneb.
Hvad med at komme med de fordele der er ved flasken? Min dreng blev en helt anden. Han blev glad, mæt og tilfreds og sover rigtig godt. Vi har super øjenkontakt med smil, snak og det hele. Hud til hud er intet problem, af med trøjen og sparkedragten.
Min kæreste har de hyggeligste stunder med baby og vi kan deles om at give flaske, også om natten.
Jeg føler mig ikke som en malkemaskine og kan få lidt mere søvn, samt har meget mere overskud til den lille og min kæreste.
At tilberede mme er det nemmeste i hele verden og tager ikke mere end et minut eller to.
På tur kan man anvende den nye Iiamo flaske, som varmer sig selv op til 37 grader, og så er der mad.
Ja, mange andre har skrevet lignende indlæg som mig herinde, men jeg blev lige nød til at afreagere.
Hilsen mutti

august77

20/07/10 - 19:19

Kommentaren er slettet af brugeren

august77

20/07/10 - 19:25

Kære Muti

Først vil jeg sige - selvfølgelig er du ikke en ringere mor, blot fordi du giver flaske! Tværtimod vil jeg sige - du har truffet et valg, som er det, der virker bedst for dig og din familie! Når det er sagt, så syntes jeg, at dit indlæg er ret så "brok agtig”. Artiklen omtaler ikke "flaske mødre" negativt. - Jeg læser artiklen, som et forsøg til opmuntre ammende mødre ... hvilket virkelig er noget, man har brug for...for det er "ederhakme" hårdt arbejde at amme. Og hvorfor ammer kvinder så, kan du spørge...? - Det er jo ubestridig at amning, er bedst for spædbørn, og de fleste kvinder føler, at de er nødsaget til at give det en chance, før man går over til en flaske. Derfor er min opfordring til dig.. prøv at vende din synsvinkel lidt rundt; det er ikke ”nirvana tilstand” for mødre der ammer ... det er hårdt arbejde! Og tro mig de går ikke i en selvfed tilstand og tænker iiih hvor er jeg bare bedre end andre mødre, som giver flaske til deres baby. – Derimod tror jeg de fleste mødre tænker.. åååh hvor længe mon jeg kan holde det ud. Som sagt du er ingen ringe mor, bare fordi du giver flaske. Jeg vil til enhver tid gøre det, som er bedst for mit barn, uanset om det er at amme eller give flaske, jeg vil vælge det, som jeg kan få til at fungere for vores familie.

God sommer og held og lykke med din lille søn.

 

Mutti5

22/07/10 - 08:12

Halløj

Jamen jeg skrev jo selv, at jeg blev nød til at brokke mig lidt, da jeg igen og igen falder over lignende artikler. Det er også helt ok med den slags skriverier, men der er godt nok ikke meget Info til flaskemødre. Det er jo det samme der står alle vegne og jeg blev sørme bare lidt muggen :o)

Jeg har skam ammet i starten, men var på nippet til en depression, da det var yderst frustrerende for både baby, mand og mig at amme. Den lille skreg hver gang, jeg græd af smerte og frustration og min kæreste blev ked af at se os så langt nede, når nu fødslen var gået så godt og den første tid skulle være så magisk. Jeg begyndte at håbe på, at vores søn sov længere, så jeg ikke behøvede at amme og jeg kunne ikke rigtig nyde den første tid. Det var her jeg indså, at vi måtte gøre noget. Sundhedsplejersken var ingen hjælp, hun forstod ikke og havde desuden ikke tid til at komme på det aftalte tidspunkt. Ammerådgivningen på barselsgangen turde jeg ikke ringe til, da de var nærmest militante ammesoldater mens vi var der. Jeg var SÅ ked af, at det ikke fungerede og græd i starten hver gang jeg skulle snakke om det. Havde ikke troet at det var så hårdt. Øv at der ikke findes flaskerådgivning, vi måtte selv finde frem til hvordan man skulle gøre.

Jeg er udemærket klar over, at det selv efter noget tid ikke altid er fryd og gammen at amme, men jeg er bare øv over at der gang på gang er fokus på amning i stedet for flaske. Flasken bliver altid beskrevet so
Sidste udvej og at babyerne jo ikke får hvad de skal have via mme. Oh ja, de behøver ikke minde en om det hver gang man køber en ny pakke mme.

Jeg føler mig absolut ikke som dårligere mor, er faktisk rigtig glad nu og har den skønneste lille dreng ( som tog dejlig meget på efter flasken, han var så tynd). Så det kører bare nu, men det var bare rigtig hårdt i starten og vi følte os lidt alene med det.

Nå, men håber da ikke jeg lød som en sur mokke, det er jeg nemlig ikk, hehe, bare lidt en gang imellem ;o)

God sommer

mariafleur

22/07/10 - 08:16

Kære Muti,

Hvor er det dejligt at høre at der er en her som har den fuldstændige samme mening som jeg.  Hvorfor skal man altid høre fra alle vinkler at det bedste er at amme - hvis man kigger lidt på situationen oppefra så startter det med at man står med denne lille bitte baby for første gang - puha da hvad gør man nu ?? så starter sygeplejeskerne på barselsgangen med at dunke dig oven i hovedet - husk nu at få amningen til at fungere, prøv nu, kom nu du kan jo godt osv. osv. og man tænker bare "er det mig der er noget galt med" hvorfor vil det ikke virke.. så kommer man hjem og det vil stadig ikke virke, endelig taler man med en fornuftig sundhedsplejeske som siger STOP.. giv barnet flaske, det gør ingen foreskel, så længe du er glad er barnet glad.. min veninde fødte samtidig og kæmpede med amningen, barnet havde hård mave, ville ikke rigtig sove osv. osv. - og her sad jeg med den sødeste baby, som  var glad sov gerne 3 - 4 timer i løbet af dagen, sov igennem fra han var 4,5 mdr. (pga. flasken, han var jo mæt)... tingene er bare meget nemmere med flaske, og jeg fortryder ikke et sekund at jeg valgte som jeg gjorde, det betyder nemlig at jeg IKKE udviklede en fødselsdep. fordi amningen ikke ville fungere - men at jeg faktisk fik et meget bedre forhold til mit barn og det samme gjorde min mand også, fordi han var en af de heldige som havde muligheden for at være med hele vejen og ikke kun ved puslebordet :o))... Vi går nu og taler om nr. 2 og jeg må indrømme at jeg nok ender med flasken igen (efter eget valg) - så glem nu det der med altid at rose amningen i høje toner for i nogle (måske mange) tilfælde er det faktisk mere skidt end godt at kæmpe såen, start med at kigge på situationen først og vurder så derefter hvad der er bedst for mor og barn - og ikke kun hvad bogen nu siger...

Puha det gjorde godt at komme ud med :o)

Hilsen

Mariafleur

kis

15/09/10 - 20:41

Hej Mutti 5,

Kan fint forstå din frustration, det lyder ikke som om du har haft en god ssp, det er jo deres arbejde at rådgive, i forhold til den enkelte... kender flere som ikke har haft nærende mælk nok, så de var nød til at give mme, og med et dejligt resultat at børnene tog på, alle var glade. Jeg er selv nød til at supplere om aftenen, da jeg simpelthen ikke kan producere mælk nok, efter tre uger burde mælke produktionen ligesom være i fuld gang, når jeg ammer hver anden time, så der er mme en god løsning.

Miss Black Cat

05/05/11 - 12:00

Jeg kunne ikke amme min nu 6 årige datter p.g.a. den medicin jeg tager. Det gjorde mig ked af det at jeg ikke måtte. Det var svært at ligge på hospitalet og se de andre mødre amme, mens en sygeplejeske kom og gav mig de tabletter der skulle standse mælkeproduktionen. Jeg havde mælk i overflod og havde slet ikke lyst til at tage de dumme tabletter. Jeg følte jeg blev snydt!

Senere fandt jeg ud af fordelene ved at give flaske. Min datters far kunne give min datter hver 2. flaske. Jeg kunne være væk hjemmefra uden at få ondt i brysterne og samtidig vide at min datter fik både den nærkontakt og næring hun havde brug for. Det betød at jeg kunne få en velfortjent pause og kunne tage ud og købe ind, købe babytøj og lign. Min datter har i dag et super tæt forhold til sin far og jeg er sikker på at flasken har noget med det at gøre. Jeg er nu gravid igen og skal igen give flaske, denne gang uden at føle jeg bliver snydt og uden den dårlige samvittighed! Jeg savner også at se fordelene ved flasken blive nevnt og er træt af at man skal dunkes oven i hovedet med at amning er bedst. Ja det er det for nogle, men langt fra alle!

Frkskruk

30/07/13 - 20:01

Husk nu, Lone, at lave en uge omkring flaskegivning... Det lovede du for knap 2 år siden, og jeg sendte en skrivelse omkring det at give flaske frem for at amme, som du ville bruge som blogindlæg, men det kom aldrig ud på bloggen. Man undres, når man bruger tid på det.

Kh Helle

Simon Mikkelsen

21/04/14 - 18:43

Hos os deler vi de frustrationer der er ved at give flakse.

Det mindste er efterhånden det at blive set ned på og konstant skulle forklare sig. Rigtigt mange af vores bekendt bruger eller har brugt flaske helt eller delvist, så der er stor forståelse.

Den største frustation er efterhånden informationen om at give modermælkserstatning og denne artikel er ingen undtagelse. Der er masser af information om at amme og masser af info om hvor godt det er og med mængder af råd og tricks fra professionelle. I Århus Kommune er der endda en ammecafé hvor man kan komme ind og få råd.

Når det kommer til modermælkserstatning, er informationen stort set nul. Der står det findes, hvordan det skal tilberedes og hvordan flaskerne skal gøres rene.

Men hvilken mælkeerstatning har hvilke fordele, hvad har producentene tænkt da de lavede de forskellige varianter, hvilke størrelser huller skal vi bruge i flasken findes der ingen information om. Ingen. Vi kan spørge vores sundhedsplejerske, som kan hjælpe en del af vejen, men hvor hun har en ammekonsulent der kan hjælpe, har hun ingen flaskekonsulent.

Vi har et par gange blevet rådet til at skifte erstatning, men har efterhånden fundet ud af at vi nok skal give to forskellige slags på skift (man skal ikke blande dem, men give forskellige ved forskellige måltider), men vi skyder reelt i blinde. Man skal ikke skifte erstatning for meget - helst kun én gang - men samtidig føler vi der ikke er nogen hjælp til at vælge rigtigt.

Når vores barn har ondt i maven, lyder rådet at give sukkervand (10% opløsning), men vi ville hellere løse årsagen til ondt i maven i stedet for at afhjælpe symptomerne.

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
10/1BadedragtNovember 2004
20/12Hej Lillemoar  Jeg faldtMarts 2005
16/12P-piller, mini-piller og at amning April 2004
13/12BMIJuli 2004
26/11Hej :) Jeg er helt nyNovember 2006
23/11Hysterisk (eller ked?) datter :-(September 2015
15/11Godt arbejdeJuni 2004
8/11Uge 37,3Oktober 2007
27/10Lidt om osMaj 2016
27/10Hej igen. Det er faktiskAugust 2016
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
19/2Have sit barn hjemme de første par år?Ordet er frit
18/2Må allomin 1 syrnet pulver laves i forhånd???Graviditet
14/2StritørerLivet med børn
12/2Hjælp..ÅREKNUDER.. Gravide over 35 år
10/2hejsaGravide over 35 år
10/2Ægløsningstest Snart gravid
10/2Hjælp Graviditet
8/2Børnetøj - hvad skal prioriteres? Kvalitet el...Livet med børn
3/2Gravid og ked af detGraviditet
29/1Leander vugge - FORLÆNGER?Livet med børn
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Ingen kontakt til far
Familierådgiver Hej GitteMin søn er 14 måneder, og da jeg ventede ham, var jeg ikke i ...
Hvordan nyder jeg barslen?
Sundhedsplejerske Hej Jane.Jeg håber inderligt, at du kan hjælpe mig med at få styr på m...
Graviditet og videregivelse af sundhedsoplysninger
Jordemoder Hej CamillaJeg skriver, da jeg virkelig er ked af, at jeg har en læge,...