Amning kræver lidt øvelse, men når først du er godt i gang, er det super nemt. Vær godt forberedt til ammeperioden - og læs her om sutteteknik, nedløbsrefleks, mælkeproduktion og gode ammestillinger.

Original forfatter Anne Brødsgaard, sygeplejerske, sundhedsplejerske, MPH
Seneste opdateret 1. Oktober 2009

Amning - hvordan får du godt begyndt?

Det virker fremmende på amningen allerede inden fødslen at have besluttet sig for at amme sit barn. De fleste bliver overraskede over, at det ikke altid er så let i begyndelsen. Det kan således være en god idé at forberede sig så meget som muligt og så godt som muligt. Det kan du for eksempel gøre ved at læse bøger og tidsskrifter, søge oplysninger på nettet og chatte med andre mødre, der har erfaringer med at amme. Det kan være klogt at studere børn, der bliver ammet og prøve at lure dem teknikken af og du kan tale med moren om hendes ammeerfaringer. Endelig har man i de fleste kommuner – hvis man ringer og beder om det - mulighed for at få et besøg af en sundhedsplejerske allerede i graviditeten, hvor man blandt andet kan drøfte amning.

Hvorfor amme?

• Fordi din modermælk uden sammenligning er det bedste og den mest optimale ernæring for dit spæde barn. Din mælk er altid sammensat, så den præcis passer til netop dit barn og dets aktuelle behov.
• Amning nedsætter risikoen for infektionssygdomme, specielt diare, mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner hos dit barn.
• Amning mindsker risikoen for dehydrering og utilstrækkelig ernæring, når dit barn er sygt, og fremmer derigennem dets helbredelse.
• Amning har muligvis en beskyttende effekt mod flere kroniske sygdomme senere i dit barns liv, som for eksempel allergi, fedme, insulinkrævende sukkersyge og forhøjet blodtryk.
• Ammede børn har formentlig en nedsat risiko for pludselig uventet spædbarnsdødelighed (vuggedød).
• Amning giver dig en meget god mulighed for den vigtige hud-til-hud kontakt og opbygger en stærk tilknytning og relation mellem dig og dit barn. Det er meget vigtige forhold for dit barns fysiske og mentale udvikling på både kort og lang sigt.
• Amning har ligeledes fordele for dit helbred, og kan have forebyggede virkning på for eksempel brystkræft, æggestokkræft, det hæmmer ikke knoglemineraliseringen, men nedsætter muligvis risikoen for type 2-diabetes.
• Endelig er amning billigt - både for samfundet, dig og familien.

Amningen har således positiv betydning for en lang række helbredsforhold hos dit barn både under og formentlig også efter ammeperioden, ligesom amningen også positivt påvirker dit helbred under amningen og på længere sigt.

Startvanskeligheder er normale

De fleste mødre har viden om, hvor godt det er at amme, men mangler mere konkret og praktisk viden om, hvordan man ammer. Rigtig mange kvinder bliver overraskede over de smerter, der er i forbundet med amningen i brystvorterne (begynderømhed) og i livmoderen (efterveer) i de første dage efter fødslen.

Selvom amning er naturligt, er det ofte noget, som skal læres og indøves. De fleste kvinder lærer derfor først at amme i takt med, at de praktiserer det. Øvelse gør mester! Halvdelen af alle kvinder oplever at have ammeproblemer undervejs i ammeforløbet. Viden om amning, en god ammeteknik og psykologiske faktorer er afgørende for, om amningen lykkedes for den enkelte mor. Vigtigst af alt er det, at du har tiltro til, at amningen kan fungere. Man skal ville amme både med hovedet og hjertet, så skal det nok lykkedes.

Den første amning

Mange børn har en kortere periode umiddelbart efter fødslen, hvor de er meget vågne og gerne vil sutte lidt på brystet. Det er vigtigt, at det får lov til det. Denne første nære kontakt er med til at sætte gang i den proces, som fører til amning.

Når mælken løber til

Din mælke vil som regel løbe indenfor de første 24-72 timer efter du har født. Det sker hurtigere hvis du har født før sammenlignet med, hvis du er mor for første gang.

Mens din mælk løber til dvs. i de første døgn efter du har født, er det normalt hvis dit barn taber sig. Det er fysiologisk og forventeligt, og ikke noget som normalt på nogen måde vil skade dit barn.

Mælken løber hurtigst til hvis du lader dit barn die straks efter fødslen, og lader det die hyppigt og ubegrænset i de første levedøgn, og uden at dets medfødte suttelyst er blevet hæmmet af tilskud eller narresut. Jo mere dit barn får lov til at die, jo hurtigere vil din mælk løbe til.

Når dit barn sutter på dit bryst, frigives to hormoner i blodet fra hypofysen. Det er hormonerne prolactin og oxytocin. Prolactin er hormonet, som stimulerer dine mælkekirtler til at producere mælk. Oxytocin er hormonet, som aktiverer din nedløbsrefleks.

Dine brysters størrelse, form og symmetri har normalt ingen indflydelse på din mælkeproduktionen, da antallet af mælkekirtler næsten er ens hos alle uanset store eller små bryster.

Hvordan lægger du dit barn til brystet?

• Sæt dig et godt og behageligt sted.
• Tag alt det inden for rækkevidde, du skal bruge (for eksempel vand til dig selv), og slå telefonen fra.
• Hold dit barn, så det ligger tæt op ad dig med ansigt, skuldre og mave vendt ind mod dig. Hovedet må ikke være drejet i forhold til kroppen.
• Hold dit barn, så dets hoved og skuldre støttes på din underarm (klassisk ammestilling), eller hold dit barn om skulderen med den frie hånd, og støt dets hoved med fingerne. Alternative stillinger: tvillingestilling: hvor dit barns krop og ben ligger bagud under din arm. Hoved støttes af din hånd. Krydsstilling: hvor dit barn ligger på tværs hen over din mave med hovedet hvilende i din hånd.
• Før dit barn ned mod dit bryst – ikke brystet ud til dit barn.
• Dit barn stimuleres ved at stryge brystvorten mod dets læber, vent til det åbner munden på vid gab.
• Dit barns hage rører dit bryst og næsen er fri og lige ud for din brystvorte. Dit barns hoved skal være let bagover bøjet for at kunne få godt fat om brystet.
• Lad dit barn tage fat om dit bryst.
• Fra den allerførste amning er det vigtigt, at dit barn får mulighed for selv at tage dit bryst, og at dit barn får fat langt inde på dit bryst, og således at underlæben dækker mere af det pigmenterede område end overlæben. Dit barn har ikke kun fat på brystvorten.
• Har du behov for at støtte brystet under amningen, kan du enten gøre det ved, at du lægger din hånd fladt ind mod din brystkasse under brystet og løfter det op, eller ved at du holder brystet i din hule hånd. Pres aldrig ned på selve brystet.
• Dit barn ammes så ofte og så længe, det har lyst.

Hvorfor og hvordan aktiverer du nedløbsrefleksen?

Normalt skal dit barn sutte mindst ½-1 minut og oftest 2-3 minutter, før nedløbsrefleksen virker. Du kan selv massere dine bryster i retning mod brystvorten, således at du aktiverer nedløbsrefleksen i minutterne LIGE INDEN, du lægger dit barn til brystet. På den måde fyldes dine mælkegange med mælk, og der kommer et par dråber mælk ud til dit barn. Derved undgår du, at dit barn sutter og danner negativt tryk (vakuum) i dine mælkegange i brystet, hvilket kan gøre ondt og give revner og sår på brystet.

Nedløbsrefleksen kan føles som en prikkende, stikkende eller direkte smertefuld fornemmelse i brystet, andre mærker kun svagt deres nedløbsrefleks. Den kan hæmmes, hvis du bliver urolig, bange eller har smerter - det vil sige stress eller usikkerhed kan forsinke nedløbsrefleksen i yderligere nogle minutter.

Hvad er en rigtig sutteteknik?

Sutteteknikken hos dit barn er meget vigtig. Du kan have lidt begynderømhed de første 1-2 uger, men hvis amningen gør ondt, eller der opstår sår og revner, kan det skyldes dit barns dårlig sutteteknik.

Her er en række råd til, hvordan dit barn kan få en hensigtsmæssig og god sutteteknik:

• Du skal være opmærksom på, at dit barn har så meget af det pigmenterede område i munden som muligt (afhængig af hvor stort et pigmenterede område du har).
• Dit barn skal have brystvorten så langt inde i munden, at den peger op mod og berører dit barns bløde gane. Derved udløses sutterefleksen hos dit barn.
• Tungen skal svøbe om hele brystvorten, og under amningen gør dit barns tunge en rytmisk bevægelse mod undersiden af dit brystvæv, og derved udpresses mælken.
• Dit barn skal bruge muskulaturen på kinderne og helt op til ørerne. Gør dit barn det, er der gode chancer for, at det har godt og rigtigt fat.
• Lige når dit barn er lagt til, sutter det hurtigt og ihærdigt, indtil mælken begynder at løbe (der udøves et betydeligt pres på brystvorten). Så snart din mælk løber, ændre dit barn sutterytme til en langsommere, mere sej, konstant rytme, afbrudt af hørlige synkelyde. Dit barn vil synke for hver eller hver anden malkebevægelse. Længere henne i måltidet vil dit barn lave flere malkebevægelser, før det synker. I begyndelsen af måltidet er der sjældent suttepauser, men efterhånden som måltidet skrider frem, bliver der flere pauser.
• Dit barn bør først tages fra dit bryst, når det selv slipper.

Har du behov for at tage dit barn fra brystet før – for eksempel fordi det skal op og bøvse – gør du det ved at sætte din lillefingerspids ind i dit barns mundvig. Herved bryder du dit barnets vakuum, og dit barn åbner automatisk munden. Forsøger du at trække brystet ud af dit barns mund under vakuum, kan du være sikker på at få sår og revner.

Mælkeproduktionen

Når din mælk er løbet til, er det ikke længere mælkehormonerne, der bestemmer, hvor meget mælk der produceres, så er det afsætning af mælken der styrer det – det vil sige, hvor meget dit barn spiser. Det er en meget fin mekanisme, som kaldes udbud- og efterspørgsel. Det betyder jo mere dit bryst stimuleres og sender besked til hjernen og hormonerne om at danne mere mælk, jo mere mælk vil din krop danne. Derfor kan en tvillingemor producere dobbelt så meget mælk som moren til ét barn, da der er dobbelt så stor efterspørgsel. Derfor er det meget vigtigt ikke at bryde denne fantastisk fine balance ved for eksempel at give dit barn noget andet at drikke i form af vand eller lignende. Dit amme-barn har ikke behov for andet væske end den, der er i modermælken (i de første seks måneder).

Mælkens sammensætning

Din mælk er tilpasset netop dit barns behov på ethvert tidspunkt i dets udvikling. Modermælken varierer fra kvinde til kvinde, fra første til sidste måltid, fra dag til dag, fra morgen til aften, fra måltid til måltid, og fra start til slut i det enkelte måltid.

Der findes forskellige typer af modermælk:

• Råmælk eller colostrum. Det er en gullig, og særdeles koncentreret mælk som kun kommer i små mængder. Din råmælk er enestående og opfylder dit nyfødte barns behov fuldstændigt, forudsat at dit barn har ubegrænset adgang til brystet. Det dannes fra 16. graviditetsuge og lige efter fødslen.
• Overgangsmælk. Er betegnelsen for mælken i den fase, hvor din råmælk gradvist erstattes af din senere mælk.
• Den senere mælk. Det danner du i rigelige mængder og den er blålig og skummemælkslignende. Den er mindre koncentreret, men passer perfekt til dit spædbarns behov resten af ammeperioden. Sammensætningen af denne mælk varierer inden for måltidet idet fedtindholdet (energiindholdet) stiger i løbet af måltidet. I begyndelsen af måltidet får dit barn en stor mængde formælk (med et lavt energiindhold), som er den tyndtflydende blålige mælk ,som først og fremmest skal slukke barnets tørst. Gradvist ændres dette, så dit barn senere i måltidet får en større mængde eftermælk (med stort energiindhold). Den er mere gullig og indeholder mere fedt end formælken. Eftermælken skal især mætte dit barn.

Begge dele er lige vigtige for dit barns trivsel og udvikling. Derfor vil det være uklogt at forkorte ammemåltidet, idet dit barn derved vil blive snydt for den fede mælk.

Dit bryst er aldrig tomt

Dit bryst indeholder fortsat mælk, efter dit barn har spist et helt måltid ved brystet, idet det fysiologisk ikke er muligt at ”tømme” dit bryst ligesom din mælk ikke pludselig kan ”forsvinde”. En time efter et brystmåltid har du gendannet cirka 40 procent af mælken, og efter 2 timer cirka 75 procent. Din mælkeproduktion er størst ca. 1½ time efter et måltid. Hvis du har brug for hurtigt at oparbejde en stor mælkeproduktion, kan du amme dit barn med 1½-2 timers interval.

Nok kun at give dit barn ét bryst ved hver amning?

Det væsentlige er, at dit barn selv bliver færdig ved dit første bryst, før du eventuelt tilbyder det andet bryst. Det betyder ikke noget, hvis dit barn kun vil die fra ét bryst ved det enkelte måltid. Det skaber ikke uligevægt i din mælkeproduktion på længere sigt. Mange børn spiser kun fra ét bryst ved hvert måltid, og det er helt normalt.

Det er ligeledes normalt, hvis dit barn gerne vil die fra begge dine bryster ved hvert måltid. Det afgørende er, at du lader dit barn blive færdig ved det første bryst, før det andet tilbydes. Hvis du begrænser dit barns tid ved dit bryst, eller hvis du med vilje tager dit barn fra det første bryst før, det selv slipper spontant, kan det være en forstyrrende indgriben i amningen, og derved kan du risikere, at dit barn ikke får den fede mælk. Det kan så betyde, at selvom dit barn spiser hyppigt og drikker rigelige mængder hurtigt vil være sultent igen efter måltidet.

Begrænser du dit barns adgang til at spise færdigt fra det ene bryst, kan det ligeledes have den følge, at du får en overproduktion af mælk. Det betyder igen, at der er fare for, at dit barn ikke vil få den meget fedtholdige mælk, og det vil så forsøge at kompensere for dette ved at ønske at blive ammet hyppigere.

Hvordan kan du vide, om dit barn får mælk nok?

• Dit barn kommer med tydelige synkelyde efter at have suttet i kortere tid.
• Varigheden af måltiderne varierer i løbet af dagen fra korte og effektive til mere langtrukkende. I reglen er der længere pauser mellem amningerne i løbet af formiddagen og de tidlige eftermiddagstimer. Mange børn vil gerne die næsten uafbrudt sidst på eftermiddagen og i de tidlige aftentimer. Om natten er der længst tid mellem amningerne.
• Dit barn dier og nogle børn trives på 6 amninger per døgn, mens andre børn har brug for at blive ammet 10-12 gange i døgnet, heraf 2 gange om natten.
• Dit barn tilbydes det samme bryst, indtil det tydeligt viser, at der er færdigt ved dette bryst, inden du eventuelt skifter til det andet bryst, og at dit barn dernæst får tid til at gøre sig færdig her.
• Dit barn virker mæt og veltilpas efter amningen
• Dit bryst føles mindre spændt efter amningen.
• Dit barn har 6-8 våde bleer i døgnet.
• Dit barn har afføringer flere gange om dagen (den første måned), senere kan der gå op til 1-2 uger mellem afføringerne.
• Dit barn trives og tager i gennemsnit 100-200 gram på per uge (ca. 400-800 gram på en måned). Det betyder at halvdelen af børnene har en mindre vægtøgning.

Er dit barn sløvt og vil ikke drikke?

Hvis dit barn virker sløvt og ikke vil drikke, bør du kontakte din sundhedsplejerske eller egen læge, og aftale med dem, hvordan du skal gribe det an.

Støtte fra omgivelserne til dig og amningen

Du skal passe dig selv godt ved at spise sundt, drikke tilstrækkeligt - gerne vand, hvile dig – flere gange om dagen og ikke gøre 1000 ting i hjemmet - det er befordrende for amningen. Det er afgørende vigtigt, at barnets far bakker op om amningen og støtter dig, både psykisk og praktisk i hjemmet.

Barnets kompetencer

Dit barn styrer mælkeflowet under amningen til forskel fra et barn, som spiser på flaske. Efterhånden som dit barn vokser, vil det både få flere kræfter og have opøvet større kompetence ved brystet, hvilket ofte betyder, at det kan spise sig mæt langt hurtigere, end tilfældet er i begyndelsen.

Efterhånden som dit barn vokser, vil det vokse sig ud af mælkeproduktionen – det sker typisk første gang omkring 6 ugers alderen. Da er det vigtigt, at du prioriterer og fokuserer på amningen. Dette gøres ved, at barnet igen kommer til brystet lidt hyppigere i en periode, og i løbet af 2-3 dage vil det via udbuds- og efterspørgselsmekanismen have øget din mælkeproduktion, således at den igen matcher til dit barns behov – under forudsætning af at barnet udelukkende ammes.

Etableret amning og en VEL-etableret amning?

I løbet af nogle dage får du etableret amningen, men den vil i de kommende uger være præget af stor følsomhed. Der vil gå yderligere nogle uger, før amningen rigtigt fungerer og har taget form af et mønster. Den vil stadig være sårbar, hvilket betyder, hvis du for eksempel introducerer en flaske for dit barn, så vil dit barn oftest blive sutteforvirret. Det skyldes, at sutteteknikken på en flaske og på brystet er meget forskellige, og din amning vil i løbet af blot 2-4 uger være væsentligt reduceret eller typisk helt stoppet. Derfor skal du – såfremt du ønsker at amme - virkelig være dig bevidst, hvad det er, du gør, og hvilke konsekvenser det kan have, og derfor helst helt holde dig fra at introducere andet end brystet for dit barn.

Når dit barn er 8-12 uger, så har du og dit barn oftest fundet en god ammerytme, det er super let og fungerer for jer begge. Dit barn og familie trives med det, og der skal nu temmelig meget til at ødelægge jeres VEL-etablerede amning.

Trivselstegn hos dit barn

Det er almindelig trivselstegn, når dit barn:

• Er interesseret i at spise og spiser mindst 6 gange per døgn
• Er vågent og opmærksomt
• Virker veltilpas det meste af tiden
• Ikke konstant er urolig eller grædende, og heller ikke virker sløvt
• Har afføring svarende til alderen
• Har normal hudfarve, ikke grå eller bleg.

Anbefaling

I Danmark anbefales det, at børn udelukkende ammes de første 6 måneder, og derefter ammes delvist indtil 12-måneders-alderen eller længere. Efter 12-månderes-alderen kan amning fortsætte, så længe mor og barn ønsker det.

Kilder

• Sundhedsstyrelsen: Amning – en håndbog for sundhedspersonale. 2008.
• Jensen, LS: Amning – få en god start. Politikens Forlag. 2008.
• Jørgensen M, Kronborg H. Pjece: Amning – tidlig kontakt. Til dig der gerne vil amme…. Udgivet af forlagt skalmeje med støtte fra Ringkjøbing- og Ribe amter.
• Kronborg H. Tidligt ammeophør kan det forebyggelse? Et forskningsprojekt i sundhedsplejens praksisfelt. Ph.d. afhandling. Det sundhedsvidenskabelige Fakultet. Århus Universitet 2006.
• Foverskov HK. Er amning for alle? Master of Public Health. Aarhus Universitet. Udgivelse nr. 31. 2000.
• Guldager E. År 1 – når I har fået barn. Ljndhardt og Ringhof 2008.

Læs også...
Amning eller modermælks-erstatning?
Brystbetændelse i forbindelse med amning
Kosttilskud til babyer og små børn
Babymad

Del med andre

6 kommentarer