Amning

Amning kræver lidt øvelse, men når først du er godt i gang, er det super nemt. Vær godt forberedt til ammeperioden - og læs her om sutteteknik, nedløbsrefleks, mælkeproduktion og gode ammestillinger.

Opdateret af:
Jane Lyngs
Sundhedsplejerske

Baseret på originaltekst af:

Amning - hvordan får du godt begyndt?

Det virker fremmende på amningen allerede inden fødslen at have besluttet sig for at amme sit barn. De fleste bliver overraskede over, at det ikke altid er så let i begyndelsen. Det kan derfor være en god idé at forberede sig så meget som muligt og så godt som muligt. Det kan du for eksempel gøre ved at læse bøger og tidsskrifter, søge oplysninger på nettet og chatte med andre mødre, der har erfaringer med at amme.

Det kan være klogt at studere børn, der bliver ammet og prøve at lure mødrenes teknik af. Desuden kan du tale med andre mødre om deres ammeerfaringer.

Endelig har man i de fleste kommuner – hvis man ringer og beder om det - mulighed for at få et besøg af en sundhedsplejerske eller en jordemoder allerede i graviditeten, hvor man blandt andet kan drøfte amning.

Hvorfor amme?

  • Fordi din modermælk uden sammenligning er det bedste og den mest optimale ernæring for dit spæde barn. Din mælk er altid sammensat, så den præcis passer til netop dit barn og dets aktuelle behov.
  • Amning nedsætter risikoen for infektionssygdomme, specielt diarré, mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner hos dit barn.
  • Amning nedsætter risikoen for cøliaki og inflammatoriske tarmsygdomme og muligvis børnecancer.
  • Amning medfører måske en bedre kognitiv udvikling hos dit barn.
  • Amning mindsker risikoen for dehydrering og utilstrækkelig ernæring, når dit barn er sygt, og fremmer derigennem dets helbredelse.
  • Amning har muligvis en beskyttende effekt mod flere kroniske sygdomme senere i dit barns liv, som for eksempel allergi, fedme, insulinkrævende sukkersyge og forhøjet blodtryk.
  • Ammede børn har formentlig en nedsat risiko for pludselig uventet spædbarnsdødelighed (vuggedød).
  • Amning giver dig en meget god mulighed for den vigtige hud-til-hud kontakt og opbygger en stærk tilknytning og relation mellem dig og dit barn. Det er meget vigtige forhold for dit barns fysiske og mentale udvikling på både kort og lang sigt.
  • Amning har ligeledes fordele for dit helbred. At du ammer kan forebygge, at du for eksempel udvikler brystkræftæggestokkræft og nedsætter muligvis risikoen for at du får type 2-diabetes.
  • Endelig er amning billigt - både for samfundet, dig og familien.

Amningen har således positiv betydning for en lang række helbredsforhold hos dit barn både under og formentlig også efter ammeperioden, ligesom amningen også positivt påvirker dit helbred under amningen og på længere sigt.

Startvanskeligheder er normale

De fleste mødre har viden om, hvor godt det er at amme, men mangler mere konkret og praktisk viden om, hvordan man ammer. Rigtig mange kvinder bliver overraskede over de smerter, der er i forbundet med amningen i brystvorterne (begynderømhed) og i livmoderen (efterveer) i de første dage efter fødslen.

Selvom amning er naturligt, er det ofte noget, som skal læres og indøves. De fleste kvinder lærer derfor først at amme i takt med, at de praktiserer det. Øvelse gør mester! Halvdelen af alle kvinder oplever at have ammeproblemer undervejs i ammeforløbet. Viden om amning, en god ammeteknik og psykologiske faktorer er afgørende for, om amningen lykkedes for den enkelte mor. Vigtigst af alt er det, at du har tiltro til, at amningen kan fungere. Man skal ville amme både med hovedet og hjertet, så skal det nok lykkedes.

Den første amning

Mange børn har en kortere periode umiddelbart efter fødslen, hvor de er meget vågne og gerne vil sutte lidt på brystet. Det er vigtigt, at det får lov til det. Denne første nære kontakt er med til at sætte gang i den proces, som fører til amning.

Fotograf: Lene Justesen - Copyright: NetDoktor - For at barnet kan sutte rigtigt, skal brystvorten langt ind i  barnets mund.

Når mælken løber til

Din mælk vil som regel løbe indenfor de første 24-72 timer efter du har født. Det sker hurtigere hvis du har født før sammenlignet med, hvis du er mor for første gang.

Mens din mælk løber til det vil sige i de første døgn efter du har født, er det normalt hvis dit barn taber sig. Det er fysiologisk og forventeligt og ikke noget, som normalt på nogen måde vil skade dit barn.

Mælken løber hurtigst til hvis du lader dit barn die straks efter fødslen, og lader det die hyppigt og ubegrænset i de første levedøgn, og uden at dets medfødte suttelyst er blevet hæmmet af tilskud eller narresut. Jo mere dit barn får lov til at die, jo hurtigere vil din mælk løbe til. Amningen kommer nemmest i gang, hvis dit barn bliver lagt hud-mod-hud, altså nøgen på maven af dit nøgne bryst, og selv får lov at søge og tage fat, når det er parat.

Når dit barn sutter på dit bryst, frigives to hormoner i blodet fra hypofysen. Det er hormonerne prolactin og oxytocin. Prolactin er hormonet, som stimulerer dine mælkekirtler til at producere mælk. Oxytocin er hormonet, som aktiverer din nedløbsrefleks.

Dine brysters størrelse, form og symmetri har normalt ingen indflydelse på din mælkeproduktionen, da antallet af mælkekirtler næsten er ens hos alle uanset store eller små bryster.

Ammestillinger

Ingen ammestillinger er mere rigtig end andre. Find ud af, hvad der fungerer godt for dig og skift gerne mellem forskellige stillinger, så barnet får mulighed for at tømme forskellige områder i brystet:

  1. Klassisk ammestilling
    Barnet ligger på tværs hen over din mave med hovedet hvilende på din arm. Barnets mave vender ind mod din, så det ikke skal dreje hovedet for at få fat om brystet. Hold gerne barnet i hånden under amningen – det kan stimulerer barnet til at sutte.
  2. Liggende ammestiling
    Du kan ligge ned og amme. Sørg for, at brystvorten er lige ud for barnets mund, så det ikke skal bøje hovedet ret meget bagover. Støt om barnets ryg med din frie arm.
  3. Tvillingestillingen
    Barnets krop og ben ligger bagud under din arm. Du støtter barnets hoved med din hånd. Denne stilling kan også anvendes, når man ammer tvillinger samtidigt.
  4. Krydsstillingen
    Barnet ligger på tværs hen over din mave med hovedet hvilende i din hånd.
  5. Tilbagelænet stilling
    Du skal sidde tilbagelænet med kroppen godt støttet, så du er afslappet.  Barnet ligger ovenpå dig, mave mod mave, på tværs, på langs eller skråt afhængig af, hvad der føles rigtigt for dig

Hvordan lægger du dit barn til brystet?

Uanset hvilken ammestilling du anvender, er det vigtigt at:

  • Du sætter eller lægger dig et godt og behageligt sted.
  • Tag alt det inden for rækkevidde, du skal bruge (for eksempel vand til dig selv), og slå telefonen fra.
  • Hold dit barn, så det ligger tæt op ad dig med ansigt, skuldre og mave vendt ind mod dig. Hovedet må ikke være drejet i forhold til kroppen.
  • Før dit barn ned mod dit bryst – ikke brystet ud til dit barn.
  • Dit barn stimuleres ved at stryge brystvorten mod dets læber, vent til det åbner munden på vid gab.
  • Dit barns hage rører dit bryst og næsen er fri og lige ud for din brystvorte. Dit barns hoved skal være let bagover bøjet for at kunne få godt fat om brystet.
  • Lad dit barn tage fat om dit bryst.
  • Fra den allerførste amning er det vigtigt, at dit barn får mulighed for selv at tage dit bryst, og at dit barn får fat langt inde på dit bryst, og således at underlæben dækker mere af det pigmenterede område end overlæben. Dit barn har ikke kun fat på brystvorten.
  • Har du behov for at støtte brystet under amningen, kan du enten gøre det ved, at du lægger din hånd fladt ind mod din brystkasse under brystet og løfter det op, eller ved at du holder brystet i din hule hånd. Pres aldrig ned på selve brystet.
  • Lad dit barn blive ammet så ofte og så længe, det har lyst.

Hvorfor og hvordan aktiverer du nedløbsrefleksen?

Normalt skal dit barn sutte et par minutter før nedløbsrefleksen virker. Du kan selv massere dine bryster i retning mod brystvorten, således at du aktiverer nedløbsrefleksen i minutterne LIGE INDEN, du lægger dit barn til brystet. På den måde fyldes dine mælkegange med mælk, og der kommer et par dråber mælk ud til dit barn. 

Nedløbsrefleksen kan føles som en prikkende, stikkende eller direkte smertefuld fornemmelse i brystet, andre mærker kun svagt deres nedløbsrefleks. Den kan hæmmes, hvis du bliver urolig, bange eller har smerter - det vil sige stress eller usikkerhed kan forsinke nedløbsrefleksen i yderligere nogle minutter.

Når amningen er veletableret kan synet, lyden eller bare tanken om dit barn udløse nedløbsrefleksen og få mælken til at løbe ud af brystet.

Hvad er en rigtig sutteteknik?

Sutteteknikken hos dit barn er meget vigtig. Du kan have lidt begynderømhed de første 1-2 uger, men hvis amningen gør ondt, eller der opstår sår og revner, kan det skyldes dit barns dårlig sutteteknik.

Her er en række råd til, hvordan dit barn kan få en hensigtsmæssig og god sutteteknik:

  • Læg mærke til om barnets mund er vidt åben, og læberne – især underlæben er krænget udad.
  • Du skal være opmærksom på, at dit barn har så meget af det pigmenterede område i munden som muligt (afhængig af hvor stort et pigmenterede område du har).
  • Dit barn skal have brystvorten så langt inde i munden, at den peger op mod og berører dit barns bløde gane. Derved udløses sutterefleksen hos dit barn.
  • Tungen skal svøbe om hele brystvorten, og under amningen gør dit barns tunge en rytmisk bevægelse mod undersiden af dit brystvæv, og derved udpresses mælken.
  • Dit barns hage skal røre dig bryst og næsen skal være fri.
  • Dit barn skal bruge muskulaturen på kinderne og helt op til ørerne. Gør dit barn det, er der gode chancer for, at det har godt og rigtigt fat.
  • Lige når dit barn er lagt til, sutter det hurtigt og ihærdigt, indtil mælken begynder at løbe (der udøves et betydeligt pres på brystvorten). Så snart din mælk løber, ændre dit barn sutterytme til en langsommere, mere sej, konstant rytme, afbrudt af hørlige synkelyde. Dit barn vil synke for hver eller hver anden malkebevægelse. Længere henne i måltidet vil dit barn lave flere malkebevægelser, før det synker. I begyndelsen af måltidet er der sjældent suttepauser, men efterhånden som måltidet skrider frem, bliver der flere pauser.
  • Dit barn bør først tages fra dit bryst, når det selv slipper.

Har du behov for at tage dit barn fra brystet før – for eksempel fordi det skal op og bøvse – gør du det ved at sætte din lillefingerspids ind i dit barns mundvig. Herved bryder du dit barnets vakuum, og dit barn åbner automatisk munden. Forsøger du at trække brystet ud af dit barns mund under vakuum, kan du være sikker på at få sår og revner.

Mælkeproduktionen

Når din mælk er løbet til, er det ikke længere mælkehormonerne, der bestemmer, hvor meget mælk der produceres, så er det afsætning af mælken der styrer det – det vil sige, hvor meget dit barn spiser. Det er en meget fin mekanisme, som kaldes udbud- og efterspørgsel. Det betyder jo mere dit bryst stimuleres og sender besked til hjernen og hormonerne om at danne mere mælk, jo mere mælk vil din krop danne. Derfor kan en tvillingemor producere dobbelt så meget mælk som moren til ét barn, da der er dobbelt så stor efterspørgsel. Derfor er det meget vigtigt ikke at bryde denne fantastisk fine balance ved for eksempel at give dit barn noget andet at drikke i form af vand eller lignende. Dit amme-barn har ikke behov for andet væske end den, der er i modermælken (i de første seks måneder).

Mælkens sammensætning

Din mælk er tilpasset netop dit barns behov på ethvert tidspunkt i dets udvikling. Modermælken varierer fra kvinde til kvinde, fra første til sidste måltid, fra dag til dag, fra morgen til aften, fra måltid til måltid, og fra start til slut i det enkelte måltid.

Der findes forskellige typer af modermælk:

  • Råmælk eller colostrum: I de første dage er det råmælk, der kommer ud af brystet. Det er en gullig, og særdeles koncentreret mælk som kun kommer i små mængder. Din råmælk er enestående og opfylder dit nyfødte barns behov fuldstændigt, forudsat at dit barn har ubegrænset adgang til brystet.  Det er godt, at det er denne mælk, der er det  første barnet får at spise. Råmælken tapetser tarmene og laver dermed en beskyttende barriere. Råmælken beskytter barnet godt mod infektionssygdomme samt udvikler immunforsvaret. Råmælken er rig på protein.
  • Overgangsmælk:Er betegnelsen for mælken i den fase, hvor din råmælk gradvist erstattes af den modne mælk. Proteinindholdet falder og indholdet af fedt og laktose stiger.
  • Den modne mælk: Det danner du i rigelige mængder og den er blålig og skummemælkslignende. Den er mindre koncentreret, men passer perfekt til dit spædbarns behov resten af ammeperioden. Sammensætningen af denne mælk varierer inden for måltidet idet fedtindholdet (energiindholdet) stiger i løbet af måltidet. I begyndelsen af måltidet får dit barn en stor mængde formælk (med et lavt energiindhold), som er den tyndtflydende blålige mælk, som først og fremmest skal slukke barnets tørst. Gradvist ændres dette, så dit barn senere i måltidet får en større mængde eftermælk (med stort energiindhold). Den er mere gullig og indeholder mere fedt end formælken. Eftermælken skal især mætte dit barn.

Begge dele er lige vigtige for dit barns trivsel og udvikling. Derfor vil det være uklogt at forkorte ammemåltidet, idet dit barn derved vil blive snydt for den fede mælk.

Dit bryst er aldrig tomt

Dit bryst indeholder fortsat mælk, efter dit barn har spist et helt måltid ved brystet, idet det fysiologisk ikke er muligt at ”tømme” dit bryst ligesom din mælk ikke pludselig kan ”forsvinde”. En time efter et brystmåltid har du gendannet cirka 40 procent af mælken, og efter 2 timer cirka 75 procent. Din mælkeproduktion er størst ca. 1½ time efter et måltid. Jo mindre mælk der er i brystet, jo mere bliver der produceret. Hvis du har brug for hurtigt at oparbejde en stor mælkeproduktion, kan du amme dit barn med 1½-2 timers interval.

Nok kun at give dit barn ét bryst ved hver amning?

Det væsentlige er, at dit barn selv bliver færdig ved dit første bryst, før du eventuelt tilbyder det andet bryst. Det betyder ikke noget, hvis dit barn kun vil die fra ét bryst ved det enkelte måltid. Det skaber ikke uligevægt i din mælkeproduktion på længere sigt. Mange børn spiser kun fra ét bryst ved hvert måltid, og det er helt normalt.

Det er ligeledes normalt, hvis dit barn gerne vil die fra begge dine bryster ved hvert måltid. Det afgørende er, at du lader dit barn blive færdig ved det første bryst, før det andet tilbydes. Barnet skal først tages fra brystet, når det slipper brystet selv, sutter meget sjældent eller falder i søvn. Hvis du begrænser dit barns tid ved dit bryst, eller hvis du med vilje tager dit barn fra det første bryst før, det selv slipper spontant, kan det være en forstyrrende indgriben i amningen, og derved kan du risikere, at dit barn ikke får den fede mælk. Det kan så betyde, at selvom dit barn spiser hyppigt og drikker rigelige mængder hurtigt vil være sultent igen efter måltidet.

Begrænser du dit barns adgang til at spise færdigt fra det ene bryst, kan det ligeledes have den følge, at du får en overproduktion af mælk. Det betyder igen, at der er fare for, at dit barn ikke vil få den meget fedtholdige mælk, og det vil så forsøge at kompensere for dette ved at ønske at blive ammet hyppigere.

Hvordan kan du se at dit barn er sulten?

Der er vigtigt, at barnet bliver lagt til brystet ved de første tegn på sult.

Gråd er et af barnets sidste tegn på sult. 

De første tegn, som barnet viser på, at der er sulten, er hurtige øjenbevægelser under øjenlåget. Barnet laver suttebevægelser med mund og tunge. Barnet begynder at bevæge arme og ben samt søge efter brystet. Måske tager det fingrene op til munden. Hvis du ikke reagerer på det og ikke giver barnet lov at amme, går barnet over i næste fase, hvor der kommer uro og klynkelyde dernæst gråd ind i mellem og til sidst gråd hele tiden.

Hvis du er opmærksom på de tidlige tegn på sult og reagerer på dem, kommer dit barn oftere til brystet, hvilket er godt især i etableringsfasen.

Hvordan kan du vide, om dit barn får mælk nok?

  • Dit barn kommer med tydelige synkelyde efter at have suttet i kortere tid.
  • Varigheden af måltiderne varierer i løbet af dagen fra korte og effektive til mere langtrukkende. I reglen er der længere pauser mellem amningerne i løbet af formiddagen og de tidlige eftermiddagstimer. Mange børn vil gerne die næsten uafbrudt sidst på eftermiddagen og i de tidlige aftentimer. Om natten er der længst tid mellem amningerne.
  • Dit barn dier og nogle børn trives på 6 amninger per døgn, mens andre børn har brug for at blive ammet 10-12 gange i døgnet, heraf 2 gange om natten.
  • Dit barn tilbydes det samme bryst, indtil det tydeligt viser, at der er færdigt ved dette bryst, inden du eventuelt skifter til det andet bryst, og at dit barn dernæst får tid til at gøre sig færdig her.
  • Dit barn virker mæt og veltilpas efter amningen.
  • Dit bryst føles mindre spændt efter amningen.
  • Dit barn har 6-8 våde bleer i døgnet. De første par dage tisser barnet ca. ½ dl pr. gang. Jo ældre barnet bliver, jo tungere skal bleen føles.
  • Dit barn har afføringer flere gange om dagen (den første måned), senere kan der gå op til 1-2 uger mellem afføringerne. 
  • Det første døgn er afføringen sort/brun. Andet døgn skifter farven til mere brun/grøn. Tredje døgn bliver farven gulgrøn og fjerde døgn er afføringen gul, blød og grynet. 
  • Læs eventuelt i pjecen: Tjek bleen.
  • Dit barn trives og tager i gennemsnit 100-200 gram på per uge (cirka 400-800 gram på en måned). Det betyder at halvdelen af børnene har en mindre vægtøgning.

Er dit barn sløvt og vil ikke drikke?

Hvis dit barn virker sløvt og ikke vil drikke, bør du kontakte din sundhedsplejerske eller egen læge, og aftale med dem, hvordan du skal gribe det an.

Støtte fra omgivelserne til dig og amningen

Du skal passe dig selv godt ved at spise sundt, drikke tilstrækkeligt vand, hvile dig flere gange om dagen og ikke gøre 1000 ting i hjemmet. Det gør amningen lettere. Det er afgørende vigtigt, at barnets far bakker op om amningen og støtter dig, både psykisk og praktisk i hjemmet.

Barnets kompetencer

Dit barn styrer mælkeflowet under amningen til forskel fra et barn, som spiser på flaske. Efterhånden som dit barn vokser, vil det både få flere kræfter og have opøvet større kompetence ved brystet, hvilket ofte betyder, at det kan spise sig mæt langt hurtigere end i begyndelsen.

Efterhånden som dit barn vokser, vil det vokse sig ud af mælkeproduktionen – det sker typisk første gang omkring 6 ugers alderen. Da er det vigtigt, at du prioriterer og fokuserer på amningen. Dette gøres ved, at barnet igen kommer til brystet lidt hyppigere i en periode, og i løbet af 2-3 dage vil det via udbuds- og efterspørgselsmekanismen have øget din mælkeproduktion. Så vil din produktion igen matche til dit barns behov under forudsætning af at barnet udelukkende ammes.

Etableret amning og en VEL-etableret amning?

I løbet af nogle dage får du etableret amningen, men den vil i de kommende uger være præget af stor følsomhed. Der vil gå yderligere nogle uger, før amningen rigtigt fungerer og har taget form af et mønster. Amningen vil stadig være sårbar, hvilket betyder, at hvis du for eksempel introducerer en flaske for dit barn, så vil dit barn oftest blive sutteforvirret. Det skyldes, at sutteteknikken på en flaske og på brystet er meget forskellige. Desuden bliver dit bryst ikke tømt, hvis barnet tilbydes flaske, og dermed vil du producere mindre mælk. Der er risiko for, at din amning i løbet af blot 2-4 uger vil være væsentlig væsentligt reduceret eller typisk helt stoppet. Hvis du ønsker at amme, skal du derfor virkelig være bevidst om hvad du gør, og hvilke konsekvenser det kan have, og derfor helst helt holde dig fra at introducere andet end brystet for dit barn.

Når dit barn er 8-12 uger, så har du og dit barn oftest fundet en god ammerytme, det er super let og fungerer for jer begge. Dit barn og familie trives med det, og der skal nu temmelig meget til at ødelægge jeres veletablerede amning.

Trivselstegn hos dit barn

Det er almindelig trivselstegn, når dit barn:

  • Er interesseret i at spise og spiser mindst 6 gange per døgn.
  • Er vågent og opmærksomt.
  • Virker veltilpas det meste af tiden.
  • Ikke konstant er urolig eller grædende, og heller ikke virker sløvt.
  • Har afføring svarende til alderen.
  • Har normal hudfarve, ikke grå eller bleg.

Anbefaling

I Danmark anbefales det, at børn udelukkende ammes de første 6 måneder, og derefter ammes delvist indtil 12-måneders-alderen eller længere. Efter 12-månderes-alderen kan amning fortsætte, så længe mor og barn ønsker det.

4.25
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 4.3 (4 stemmer)

Kilder

  • Sundhedsstyrelsen: Amning – en håndbog for sundhedspersonale. 2013.
  • Jensen, LS: Amning – få en god start. Politikens Forlag. 2008.
  • Jørgensen M, Kronborg H. Pjece: Amning – tidlig kontakt. Til dig der gerne vil amme…. Udgivet af forlagt skalmeje med støtte fra Ringkjøbing- og Ribe amter.
  • Kronborg H. Tidligt ammeophør kan det forebyggelse? Et forskningsprojekt i sundhedsplejens praksisfelt. Ph.d. afhandling. Det sundhedsvidenskabelige Fakultet. Århus Universitet 2006.
  • Foverskov HK. Er amning for alle? Master of Public Health. Aarhus Universitet. Udgivelse nr. 31. 2000.
  • Guldager E. År 1 – når I har fået barn. Ljndhardt og Ringhof 2008.

Del med andre

Facebook Twitter Twitter


10 kommentarer

AOB_01

14/01/10 - 12:13

Skal lige teste, hvordan kommentarerne opfører sig her. Mon det nyeste kommer først som i debatterne?

 

AOB_01

14/01/10 - 12:13

Og så lige et sprit nyt indlæg for at se om det vil lægge sig over det indlæg jeg lige har skrevet... spændende

AOB_01

14/01/10 - 12:14

Næ - det gjorde det ikke.

admin

15/02/10 - 15:11

ffdsd

mor-mette92

15/03/11 - 14:59

jeg er spændt på at blive mor.. gør det virkelig meget ondt at amme.?

mor-mette92

15/03/11 - 14:59

jeg er spændt på at blive mor.. gør det virkelig meget ondt at amme.?

Liselol

23/08/12 - 11:19

super god artikel - føler mig ikke så nervøs mere - min mor har altid fortalt skrækhistorier om hendes ammeproblemer og bryster der revnede....så det er min nye "opslagstavle" til når det bliver min tur :-)

Lise

 

aukse hansen

12/09/13 - 12:00

Man skal ikke opgive at amme i starten, selvom man kan få et kæmpe shock, for det virker så besværligt! Der går ca. 2 uger, så er du godt i gang, og glemmer smerten og vanskelighederne i startperioden, og det pludseligt føles meget rigtigt og naturligt. 

Og så må man godt gøre lidt ud af sige selv, når man ammer, og praktisk ammetøj er et must. Jeg brugte rigtig meget Milkers tøj, www.rabatkoder-nu.dk har vist en kampagne, hvor man kan spare en del hos milker. 

Så frem med brysterne, det gavner så meget din bebs :-) 

jrudolph

06/12/14 - 15:39

Mor-mette92 jeg kender det godt.. ja det gør ondt at amme, men det er det værd, hvis du har nogle spørgsmål så kan du altid spørge en læge, og så er det lige meget om det er på et Privathospital eller et hospital, lægerne ved bedst.

lauradalgaard88

25/04/17 - 15:39

Nogen her, der har erfaring med ammeudstyr? Jeg tænker især på amme bh'er og ammetoppe.

Jeg har en del veninder, der dagligt bruger ammepuder, amme bh'er mv, men jeg ved ikke om det er praktiske eller smart. :) 

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
17/6HejMaj 2004
14/6Bed and Breakfast KertemindeJuli 2005
9/6CasablancaJuni 2007
23/5Hvilket børnemodel-bureau skal vi vælge???Juni 2007
22/5Noge tid siden, men alligevelJuli 2007
13/5Nem hårvask :)April 2004
11/5Hårvask.. et problemApril 2004
8/5Tøj til fødslenSeptember 2007
3/5Airshells elller Baby GolightlyOktober 2006
3/5Lej klapvogn hos Baby GolightlyAugust 2003
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
25/6DrikkeLivet med børn
23/6Efternavn - hjælpNavne
22/6Har brug for jeres hjælp, har pletblødning mi...Graviditet
20/6Kan jeg rejse med mine børnLivet med børn
19/6Søger mødregruppe i Odense - min datter er fø...Ordet er frit
16/6Bange for hunde.INAKTIV DEBAT - SKRIV IKKE HER: Børn 4-7 år
13/6Masser af gode rådOrdet er frit
27/5MinNavne
19/5KEFIR!Graviditet
12/5Jeg fandt dette indlægINAKTIV - SKRIV IKKE HER: Amning
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Min datter vil ikke spise
Sundhedsplejerske Hej JaneJeg er en meget bekymret mor, som sidder her og tænker, at jeg...
Søvn: Problemer med åndedrættet
Sundhedsplejerske Kære sundhedsplejerskeJeg har et barn på snart 4 år, der hver nat 'våg...
Er samsovning en god idé?
Jordemoder Hejsa,Vi har en datter på 16 måneder. Lige fra hun blev født, sov hun ...