God opdragelse er ikke entydig. Der kan være mange måder at gribe det an på, og der kan være flere veje til at hjælpe sit barn med at komme til at begå sig i samfundet. Her følger et par råd:

Original forfatter Grethe Kragh-Müller
Seneste opdateret 22. Januar 2010

1. Lyt til barnet

Børn der bliver lyttet til, lærer at lytte. Giv barnet indflydelse i takt med dets alder og udvikling. Forsøg fx at forstå, hvorfor barnet fx gerne vil have guldsko på i januar. Er det fordi, de er flotte, eller fordi vinterstøvlerne er for store og tunge? Hvis man glemmer at lytte, opstår der oftere misforståelser og flere konflikter mellem voksen og barn.

Når man lytter til børn, så handler det om både at lytte til det talte ord og til alle de ikke-sproglige udtryk som f.eks. mimik, ansigtsudtryk og kropsholdning. Det er også vigtigt at lægge mærke til situationen, som barnet er i.

2. Begræns barnets valgmuligheder

Sæt ikke barnet i for mange valgsituationer, for små børn kan ikke overskue konsekvenserne af dem. Lad f.eks. ikke barnet vælge mellem at beholde sin sut eller få en gave i BR. Lysten til en gave her og nu, sætter barnet ude af stand til at vurdere, om det nu også kan undvære sutten i aften, når det skal sove. Den gode valgsituation er en ’enten-eller’-situation, hvor barnet helt konkret kan se de to muligheder foran sig. Det kan være som for eksempel at spørge barnet, om det vil have den grønne eller blå bluse på i børnehaven.

3. Sig nej

Nogle gange kan det være svært som voksen at sige nej og fastholde det. Men da livet er fyldt med begrænsninger, er det en vigtig del af tilværelsen at lære at håndtere et nej. Det er bedre for barnet at lære det hjemme hos de voksne, der elsker det ubetinget. Hvis barnet ikke har lært det hjemmefra, bliver det op til andre voksne at lære barnet at håndtere et nej. Og andre voksne vil sjældent være lige så tolerante og omsorgsfulde som barnets forældre.

4. Lad ord og handling følge hinanden

Børn er handleprægede, og det betyder, at de lægger mere mærke til, hvordan vi handler, end hvad vi siger. Derfor er det vigtigt, at vores ord og handlinger hænger sammen. Hvis barnet f.eks. hopper i sofaen og ikke stopper, når man beder det om det, kan man gå hen til det og hjælpe det ned fra sofaen, medens man gentager, at det vil man ikke have. Hvis barnet f.eks. bliver ved at hælde vand ud på bordet, kan man flytte koppen, samtidig med at man siger nej – og inden man bliver vred. Hvis den fireårige skriger i Brugsen, fordi det ikke må få slik, kan man bære barnet ud samtidig med at man siger: ”Det er vist lidt for svært i dag, nu går vi hjem, så handler jeg ind bagefter.” At kæde ord sammen med handling før man bliver vred, hjælper bedre end skæld ud og straf.

5. Kig på dig selv

Børn lærer af at se, hvordan vi som voksne handler. De efterligner det, vi gør og bliver ligesom os. Hvis ens barn f.eks. taler grimt, kan man spørge dig selv: ”Hvor har barnet set, at det er måden, mennesker omgås på?” Hvis man slet ikke kan genkende det fra sig selv, kan man roligt sige til barnet: ”Det kan godt være du har hørt i fjernsynet eller i børnehaven/skolen, at man kan tale grimt til andre. Men sådan gør vi ikke herhjemme. Jeg taler pænt til dig, og jeg vil gerne have, at du taler pænt til mig.”

Læs også...
Opdragelse
Selvstændighedsalder
Børn, der bider
Det lille barns udvikling
Barnets motoriske udvikling

Del med andre

1 kommentar